KORT NYT: Et uventet politisk comeback er på vej i Næstved Kommune, hvor Freddy Blak melder sig på banen som kandidat ved det næste kommunalvalg.
Den tidligere og nu 67-årige EU-politiker har i lang tid haft sin egen lokalliste, men nu er han klar til at stille op for sit gamle parti Socialdemokaterne, skriver avisen Sjællandske.
- Jeg har fået lysten tilbage. Og så har jeg fået mange henvendelser fra folk, som er i klemme og som har brug for hjælp. Jeg synes bedst, at jeg kan hjælpe ved at sidde inden for og ikke uden for, lyder det fra Freddy Blak.