Contador udtaget til VM mod sin vilje

Skrevet af admin

13/09/2014

Mest læste i dag

Den spanske cykelstjerne Alberto Contador får ikke umiddelbart lov til at droppe VM på hjemmebane i slutningen af september.

Contador er fredag blevet udtaget til det spanske hold, der skal forsøge at vinde VM-titlen i linjeløb den 28. september i Ponferrada.

Javier Minguez, der står for udvælgelsen, fortæller, at han skal udtage de bedst mulige ryttere til VM. Minguez har udtaget otte ryttere og vil udpege den sidste deltager til linjeløbet i begyndelsen af næste uge.

Contador, der i øjeblikket fører Vuelta a Espana, udtalte i tirsdags:

- Ruten passer ikke til mig, så jeg foretrækker at give min plads på holdet til en anden.

Alejandro Valverde og Joaquim Rodriguez, der indtager tredje- og fjerdepladsen i Vueltaen, er også udtaget til det spanske VM-hold.

/ritzau/