En 48-årig kvindelig cyklist måtte onsdag aften til tjek på skadestuen på Kolding Sygehus efter et mindre færdselsuheld.
Uheldet skete ved 19.20-tiden på Hjerndrupvej ved Hjerndrup sydvest for Christiansfeld.
En bil, der blev ført af en 59-årig mand fra Christiansfeld ville svinge på Hjerndrupvej, men overså cyklisten. Den 48-årige cyklist blev ikke ramt, da hun nåede at undvige, men hun væltede på cyklen.
I følge Sydøstjyllands Politi kom kvinden ikke noget alvorligt til, men blev for en sikkerheds skyld kørt til tjek på Kolding Sygehus.
Foto: Colourbox.com (Modelfoto).