Dagens dyrehelt: Trofast hund reddede blind mands liv

Skrevet af Ann Katrine Warren

19/12/2013

Dagens topnyheder

60-årige Cecil Williams blev reddet af sin trofaste førehund Orlando, som ikke veg fra hans side, da han kom galt af sted i subway'en i New York.

Den blinde mand blev svimmel og besvimede, men han stod og ventede på toget på Manhatten. Hunden forsøgte at holde Williams væk fra sporene, men da han alligevel fandt ned på dem, sprang hunden med ham.

Mens flere andre ventende passagerer gav sig til at skrige på hjælp, blev Orlando modigt siddende ved sin ejers side.

LÆS OGSÅ: Døende hund forladt på losseplads bliver reddet

Vidner fortæller, at hunden satte sig foran Williams, så den skærmede ham af. Orlando puffede til og kyssede den bevidstløse mand for at få ham til at reagere.

Lamont Smith, som var ved at gøre rent på stationen, hørte et tog nærme sig og råbte desperat til den blinde mand, som var landet ved siden af sporene, at han skulle holde hovedet nede. Tredje gang den ansatte råbte, reagerede Cecil Williams endelig og fik skubbet hovedet væk fra sporene. Først da han havde gjort det, lagde Orlando også sit hovedet.

På mirakuløs vis blev ingen af dem ramt af toget, og Williams mener, at Orlando har æren for, at han stadig er i live.

LÆS OGSÅ: Hund vender hjem efter ni års forsvinden

- Hunden reddede mit liv, siger han til Associatet Press.

Den blinde mand er indlagt med de skrammer, han blandt andet fik i hovedet ved faldet. Orlando kom ikke noget til og er stadig ved sin ejers side.

Dersværre må den trofaste hund formentlig snart sige farvel til Williams. Orlando, som fylder 11 år til januar, skal på pension, og den blinde, fattige mands forsikring vil ikke dække udgifterne til en pensioneret hund.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se billederne af Orlando og Cecil Williams herunder: