Dagens etape i Tour de France

Skrevet af admin

08/07/2014

Mest læste i dag

Rytterne siger farvel til Alperne og goddag til en flad 15. etape, der er skabt til sprinterne, hvis de har flere kræfter.

 

Fakta om 15. etape:

Tallard - Nimes, 222 kilometer

 

Beskrivelse:

En lang etape venter rytterne i dag, men menuen er noget mere spiselig for de trætte ben, end tilfældet har været de seneste dage i Alperne. En flad etape med mål i Nimes, hvor alt andet end en massespurt vil være en stor overraskelse.

Hvis sprinterholdenes folk er bare nogenlunde friske efter de hårde alpedage, ligner det skønne spildte kræfter at forsøge sig i et udbrud. Men mange ryttere er ved at være godt trætte, og der skal nok være nogle, som satser på, at det også gælder sprinternes hjælpere, hvorfor de forsøger at komme af sted i et udbrud i håbet om at kunne holde vejen til mål.

 

Vidste du at ...

... Mark Cavendish vandt sidste gang, Nimes var målby i Tour de France. Det var i 2008. Cavendish må denne gang se sine sprinterkolleger slås om sejren, idet briten udgik efter første etape i årets Tour som følge af et styrt.

 

Hold øje med:

André Greipel

Marcel Kittel

Alexander Kristoff

/ritzau/