Damgaard: Stop med at stille spørgsmål ved forsvaret

Venstrebacken Michael Damgaard blev topscorer for det danske herrelandshold i håndbold, der søndag aften slog Spanien 27-23 ved EM i Polen.

Efter kampen ville han dog helst fokusere på at rose Danmarks forsvar, som har været på et svingende niveau gennem turneringen, men som særligt i anden halvleg søndag strålede.

- Dem, der har stillet spørgsmålstegn ved vores forsvar, kan godt stoppe med det nu, siger Damgaard til TV2.

Blot ni gange scorede spanierne i anden halvleg. Derfor vendte Danmark pausestillingen 11-14 til en sejr.

- Vi blev ved med at tro på det hele vejen igennem, og de løb tør for kræfter i anden halvleg. Og så står Niklas (Landin, red.) en god kamp, siger Michael Damgaard.

Han ser på sin egen indsats som lidt af et gennembrud. Seks gange scorede Michael Damgaard i kampen.

- Det er den første meget betydningsfulde landskamp, hvor jeg præsterer en smule. Det var en af de sjoveste landskampe, jeg har spillet, siger bagspilleren.

Sejren var noget særligt for stregspilleren Jesper Nøddesbo, som til daglig spiller med flere af søndagens modstandere i Barcelona.

- Kampen betød ekstra meget for mig. Jeg spiller i klub med mange af dem her, så det er altid en god ting at have den her i baghånden i omklædningsrummet, siger Nøddesbo til TV2.

Han forklarede sejren og "en vanvittig anden halvleg" med en række forsvarsjusteringer i pausen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip