Danmark hylder 'jernprinsen': Men Knudsen knuste Frederiks tid

Skrevet af Michael Lauritsen

19/08/2013

Dagens topnyheder

Deltagelsen i KMD Challenge Copenhagen hang på et tidspunkt i en meget tynd tråd for Dennis Knudsen. Men søndag kunne kendis-stylisten trods hjernerystelse og sting i ansigtet krydse målstregen i København og med rette kalde sig ironman.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Men, mens det meste af Danmark hylder Kronprins Frederiks præstation i det jernhårde ræs, så har der været anderledes stille om Dennis Knudsen. Og det er endda selvom, han satte en tid, der er godt en halv time bedre end 'jernprinsens'.

- Så er jeg endelig i mål. Min bedste Ironmantid nogensinde 3,8 km svømning 01:05:48, 180 km cykling 05:15:36, 42,2 km løb 03:44:46 ialt 10:16:54 … Er fucking stolt, skrev Dennis Knudsen søndag på sin Facebook-profil kort efter, han havde gennemført løbet.

Kronprinsen brugte 10 timer, 45 minutter og 32 sekunder.

Facebook-opslaget er flankeret af to billeder, der afslører, at Knudsen stadig har ansigtet godt og grundigt plastret til efter sit grimme cykelstyrt lørdag den 10. august.

LÆS OGSÅ: Trods blodigt cykelstyrt: Dennis Knudsen klar til ironman

Det var netop under en træningstur til søndagens ironman, at Dennis Knudsen kom til skade. Det kostede ham en mindre hjernerystelse og 20 sting i ansigtet.

Men efter et besøg på Rigshospitalet gav lægerne ham grønt lys til at deltage.

SE DENNIS KNUDSENS BILLEDER HER: