Regeringen kan glæde sig over, at Danmark har mindst ulighed af alle i de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.
Det viser OECD's ny rangliste over ulighed. Den ses på den såkaldte Gini-koefficient, der måler økonomiske forskelle i befolkningen. I den seneste rangliste lå Danmark på en fjerdeplads, men har nu overhalet Norge, Slovenien og Slovakiet.
Jo mere ulige fordelingen er, jo højere vil Gini-koefficienten være. Den er maksimalt på 1, hvor én person hypotetisk tjener hele indkomsten i økonomien. Koefficienten beregnes ved at opdele individer efter indkomst, hvor man først tager de fattigste.
Hvis indkomsten er fuldstændig lige fordelt, har 10 procent af befolkningen nøjagtig 10 procent af den samlede indkomst, 20 procent af befolkningen ejer 20 procent af den samlede indkomst og så fremdeles.
Danmarks ginikoefficient er målt til 0,249 mod 0,250 i Slovenien, 0,251 i Slovakiet og 0,253 i Norge. Ligheden er målt af OECD i 2013 eller senere.
I den borgerligt-liberale tænketank er cheføkonom Mads Lundby Hansen ikke imponeret af Danmarks førsteplads i lighed. Samtidig har Danmark nemlig fået målt det sjettelaveste vækstpotentiale i OECD, påpeger han.
- I de kommende år vil regeringens reformer trække uligheden op i Danmark. For eksempel vil skattereformen øge uligheden, fordi reguleringen af dagpenge og kontanthjælp reduceres med fem procentpoint, siger Mads Lundby Hansen.
Reformer af skat og kontanthjælp giver økonomisk ulighed, men øger potentialet for vækst og beskæftigelse. Øget lighed skaber ifølge OECD økonomisk vækst, fordi fattige får adgang til god uddannelse, mener han.
- Det har de i forvejen i Danmark, da folkeskole, gymnasie og universitet er finansieret af det offentlige, siger Mads Lundby Hansen.
/ritzau/
