Danmarks eksport til Brik-lande er bremset hårdt op

Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

De fire lande, der populært går under betegnelsen Brik-landene, skal ifølge regeringens målsætning være et vækstlokomotiv for dansk eksport, men siden 2012 er eksporten til landene kun øget med tre procent, skriver Jyllands-Posten.

Den officielle målsætning fra regeringen lyder, at eksporten i 2016 skal være øget med 50 procent fra 2012-niveauet, men det ser ud til at være umuligt at nå.

- Brik-landene er ikke blevet de vækstkometer, som vi troede, de ville blive. Tidligere var det opfattelsen, at en satsning på Brik-landene var afgørende for at klare sig. Så entydigt er det ikke mere, siger kommunikationsdirektør hos Grundfos, Kim Nøhr Skibsted, til avisen.

Det er især det russiske marked, der ikke har kunnet leve op til håbene og forventningerne, og hos Grundfos i Bjerringbro udgjorde salget til de fire lande kun 17 procent af den samlede omsætning i 2017.

Betydningen af markederne er aftagende, forklarer seniorstrateg i Carnegie Investment Bank, Henrik Drusebjerg, der ikke mener, at det længere giver mening at tale om Brik-landene som en konstellation af vækstøkonomier.

Danmarks samlede eksport til Brik-landene var sidste år på 45,6 milliarder kroner, og det er langt fra målsætningen på 66 milliarder kroner næste år.

Men regeringen vil ikke ændre på sin strategi.

- Indtil videre fastholder vi vores strategi. Selvom økonomien i Brik-landene ikke vokser så meget som tidligere, har de stadig vækstrater, som er bedre end i Europa. Derfor er det vigtige markeder for danske virksomheder, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) til Jyllands-Posten.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip