Danpo trækker et parti kyllingekød tilbage

Laura Nygaard

|

12/10/2015

Dagens topnyheder

Hvis du tænkte, at det var for godt til at være sandt, da du hev en pakke kylling hjem, der kunne holde sig helt til jul, så fik du ret.

Coop-butikker over hele landet er nemlig komme til at sælge hakket kyllingekød med sidste anvendelsesdato 24.12.15. I virkeligheden kan kødet dog kun holde sig til d. 17. oktober og skal altså spises inden længe.

Det drejer sig om hakket kylling fra ‘De 5 Gaarde’ i pakker på 500 gram. Kødet kommer fra Danpo A/S.

Kyllingekødet fejler ikke noget, og hvis blot det anvendes senest den 17. oktober 2015, er der ingen risiko forbundet med det.
 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: