Dansk dykker er død efter ulykke i Norge

Skrevet af admin

11/05/2015

Dagens topnyheder

En dansk mand er død efter en dykkerulykke i Norge, oplyser det lokale politi i Kristiansand.

Ulykken skete søndag eftermiddag ud for Grønning Fyr syd for Kristiansand, og dykkerens melding om problemer medførte en redningsaktion.

Den 50-årige mand er fra Middelfart, og hans pårørende er blevet underrettet.

I første omgang fik hans kammerater reddet ham på land, og da redningsfolkene kom frem, fik han førstehjælp.

Derefter blev den 50-årige bragt til sygehuset i Arendal, men lægerne besluttede at sende ham videre til Ullevål Sygehus, hvor han kom i behandling i trykkammer.

Manden var medlem af Dykkerklubben Blop i Fredericia, skriver fyens.dk.

/ritzau/