Dansk Erhverv vender sig mod regeringens skattelypakke

Dansk Erhverv bryder sig ikke om regeringens tiltag for i højere grad at dæmme op for skatteål og skattely.

Regeringen vil styrke hvidvask-tilsynet og give Skat fri adgang til et særligt register, hvor ejere af blandt andet kommanditselskaber skal stå opført.

Men det er ikke den rigtige vej at gå, mener Dansk Erhverv.

- I iveren efter at fange skatteålene forfølger man den samme strategi, som ikke har virket de seneste 15 år: Man forsøger at fylde endnu flere skatteregler på det overkomplicerede danske skattesystem, siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

- Skatteministeriet burde i stedet gøre systemet mere enkelt. Det vil både gøre det lettere at forstå for erhvervslivet og gøre det svært for skattesnyderne at navigere i, tilføjer han.

Regeringen vil også forsøge at få et øget internationalt samarbejde om at koordinere indsatsen mod skatteunddragelse på tværs af landegrænser. Og den del af regeringens pakke vinder mere gehør hos Dansk Erhverv.

- Dansk Erhverv er helt på linje med ministeriet om, at løsningerne skal ske via øget internationalt samarbejde. Det undrer dog i den forbindelse, at man vil opfinde nye regler og ikke arbejder videre med forslaget om en fælles selskabsskattebase i EU, siger Jacob Ravn.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip