Dansk film vinder stor jurypris i Venedig

Skrevet af admin

06/09/2014

Mest læste i dag

Den danskproducerede dokumentarfilm "The Look of Silence" af den dansk-bosatte amerikanske instruktør Joshua Oppenheimer har lørdag aften vundet Juryens Store Pris på filmfestivalen i Venedig.

Filmen er en opfølger til Oppenheimers oscarnominerede "The Act of Killing" om folkedrabet i Indonesien i kølvandet på et militærkup i 1965. Filmen var på forhånd tippet som en af favoritterne af anmelderne ved den 71. udgave af Venedig-festivalen.

Mens den prisbelønnede første film fortalte den blodige historie fra dødspatruljernes synsvinkel, går "The Look of Silence" tæt på en af ofrenes familier. Filmen vandt tidligere lørdag fire mindre priser på festivalen.

Guldløven for bedste film gik til den surrealistiske "En due sad på en gren og funderede over tilværelsen" af instruktør Roy Andersson, der hittede med "Sange fra anden sal".

/ritzau/