Dansk ishockeyback skifter Nordamerika ud med Sverige

Ishockeylandsholdets back Markus Lauridsen forlader nordamerikansk ishockey efter fem år og slår sig i den kommende sæson ned i Stockholm, hvor han skal spille for AIK i den næstbedste række, Allsvenskan.

24-årige Lauridsen har i de seneste tre sæsoner optrådt for Lake Erie Monsters i farmerligaen AHL og har samtidig haft kontrakt med NHL-klubben Colorado Avalanche, hvor han dog aldrig nåede at komme i nærheden af debut.

Den teknisk stærke back havde et lidt uheldigt VM, men spillede en stærk sæson i Lake Erie, og i Stockholm ser man frem til at få danskeren på holdet.

- Han er en rigtig tovejsback med den rigtige størrelse og alder. Han spiller hårdt i defensiven og går gerne med i offensiven med sit gode skøjteløb. Derudover har han en herlig indstilling, siger AIK's sportschef Anders Gozzi til klubbens hjemmeside.

Markus Lauridsen startede karrieren i Gentofte, inden han som teenager tog til Linköping for at spille juniorishockey i Sverige.

I 2010 gik turen videre til Nordamerika, hvor han først spillede to sæsoner i den amerikanske juniorliga USHL for Green Bay Gamblers.

Han spillede sit første VM for Danmark i 2013 i sin kommende hjemby Stockholm.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip