Forside Nyheder Dansk mixeddouble videre til semifinalen ved All England

Dansk mixeddouble videre til semifinalen ved All England

Dansk mixeddouble videre til semifinalen ved All England

Lige nu læser andre

Den danske mixeddouble med Joachim Fischer og Christinna Pedersen er klar til semifinalen ved dette års All England-turnering i Birmingham efter en sejr over kineserne Wang Yilyu og Tang Jinhua med cifrene 25-23, 21-17.

Første sæt var en tæt affære, hvor danskerne måtte slide sig i gennem, inden Christinna Pedersen med en snu serv hentede sættet hjem.

Anderledes gnidningsfrit blev andet sæt, hvor det danske par hele tiden var i kontrol.

Sejren betyder dermed, at Joachim Fischer og Christinna Pedersen igen skal i aktion lørdag, når der spilles semifinaler.

Læs også

Derimod formåede Viktor Axelsen fredag aften ikke at nå semifinalen i herresingle. Danskeren tabte i tre sæt til kinesiske Xue Song, der ligger nummer 30 på verdensranglisten.

Efter første sæt slog Viktor Axelsen dog igen og vandt et tæt andet sæt med 25-23. Lige lidt hjalp det dog, for Xue Song spadserede let gennem tredje sæt og vandt 21-11.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK