Forside Nyheder Dansk sejler henter en af karrierens største sejre

Dansk sejler henter en af karrierens største sejre

Dansk sejler henter en af karrierens største sejre

Lige nu læser andre

Anne-Marie Rindom kunne lørdag træde op på øverste podieplads ved Laser Radial-klassens Europa Cup-stævne i La Rochelle i Frankrig.

Med sejren ved Europa Cup-stævnet hentede hun en af karrierens største sejre, oplyser Dansk Sejlunion i en pressemeddelelse.

Det var en flot præstation tidligere på ugen, der grundlagde sejren, da den 24-årige sejler placerede sig i top-fire i hver af de første syv sejladser.

Derfor havde Anne-Marie Rindom opbygget en stort forspring før lørdagens Medal Race, og her kunne hun kun i yderste teori miste sejren.

Læs også

Det lykkedes dog at komme i mål på en syvendeplads lige i kølvandet på en fransk sejler, der som den eneste havde en spinkel mulighed for at indhente danskeren.

I januar vandt Anne-Marie Rindom World Cup-stævnet i Miami, og lørdagens sejr var dermed den anden store sejr i sæsonen.

Den anden danske landsholdssejler i Radial-klassen, Sarah Gunni, sluttede på en samlet sjetteplads i Frankrig.

Rindom og Gunni kandiderer begge til en enlige danske plads ved næste års OL i Rio de Janeiro.

Om en måned sejles der VM i Oman, hvilket er det første af tre stævner, der afgør den internt danske OL-udtagelse.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK