Dansk-serbiske Danica: Stolt af folkelig pris

Skrevet af admin

17/12/2014
Skuespillerinden Danica Curcic kunne onsdag eftermiddag følge i fodsporene på store danske skuespillere som Nikolaj Lie Kaas og Pilou Asbæk.Den bare 29-årige skuespillerinde modtog nemlig Ove Sprogøe Prisen. En prestigefyldt anerkendelse, der hvert år bliver uddelt til en skuespiller eller skuespillerinde, der har gjort en særlig indsats på de skrå brædder eller det store lærred. Men ikke nok med det. Personen også have potentiale til at opnå samme folkelige appel som Ove Sprogøe selv.Med intet mindre en hele fire bærende roller i danske film bare i år samt en titel som Shooting Star ved filmfestivalen i Berlin, har 2014 da også været Danica Curcics år, men med prisens meget danske og folkelige profil stikker den talentfulde skuespillerinde som modtager alligevel lidt ud.Med sine serbiske rødder er Danica Curcic nemlig den første med anden etnisk baggrund, der modtager prisen. Og det faktum har hovedpersonen selv skænket et par tanker.- Jeg har også tænkt på det. Det er meget vildt. Jeg er ikke engang vokset op med Ove Sprogøe, siger Danica Curcic, der er meget beæret over prisen.Landets kulturminister Marianne Jelved, der havde til opgave at overrække Danica Curcic prisen, har nemt ved at forklare, hvorfor skuespillerinden modtager den folkelige pris.- Kunst kan tale til alle mennesker ligegyldigt hvor i verden, man kommer fra. Kunstnere er universelle, og det er hun også, siger Marianne Jelved og fortsætter:- Og så har hun lidt af det, Ove Sprogøe har. Jeg er slet ikke ekspert, men i de meget forskellige typer af roller, vi ser hende i, er hun de roller, hun spiller, på en særlig troværdig måde, ligesom Ove Sprogøe.Den prisvindende skuespillerinde flyttede til Danmark fra Serbien med sin familie allerede som 1-årig. Men selvom hun har boet i Danmark det meste af sit liv og tænker på sig selv som dansker, krydser Danica Curcic alligevel fingre for, at hun med prisen kan været et forbillede for andre udlændinge i skuespillerfaget. - Jeg håber, at jeg kan bane vejen. Men når man ser serier og film i dag, er der efterhånden også en større og større mangfoldighed. Der er dog stadig lang vej igen, siger Danica Curcic.Og at branchen endnu ikke er nået helt i mål, har hun selv oplevet.- Jeg har kunne mærke på andre skuespillere, at de har været nervøse for, at deres udenlandske baggrund skulle spænde ben for dem. Jeg har ikke selv tænkt så meget over det eller haft de store problemer med det, men jeg har hørt en afvisning med ordene: Vi har brug for en, der ser lidt mere lys og dansk ud, siger Danica Curcic og fortsætter:- Jeg er derfor ekstremt taknemmelig for, at jeg har fået lov til at spille roller, som ikke har sat mig i bås som "hende den mørke", siger hun.Marianne Jelved ser også Danica Curcics succes som noget meget positivt.- Med prisen vil hun sende et signal om, at vi her i landet alle sammen har muligheder uanset, hvor vi kommer fra. Og vi vil blive anerkendt for det, vi kan, uanset oprindelse, siger Marianne Jelved.Danica Curcic har i 2014 spillet med i filmene "Lev stærkt", "Stille Hjerte", "Fasandræberne" samt "All inclusive", der har premiere 1. juledag.Ove Sprogøe Prisen på 30.000 kroner er stiftet af skuespilleren Morten Grunwald og Nordisk Film. Det er niende gang prisen bliver uddelt.Newspaq

Mest læste i dag

Skuespillerinden Danica Curcic kunne onsdag eftermiddag følge i fodsporene på store danske skuespillere som Nikolaj Lie Kaas og Pilou Asbæk.

Den bare 29-årige skuespillerinde modtog nemlig Ove Sprogøe Prisen.

En prestigefyldt anerkendelse, der hvert år bliver uddelt til en skuespiller eller skuespillerinde, der har gjort en særlig indsats på de skrå brædder eller det store lærred. Men ikke nok med det. Personen også have potentiale til at opnå samme folkelige appel som Ove Sprogøe selv.

Med intet mindre en hele fire bærende roller i danske film bare i år samt en titel som Shooting Star ved filmfestivalen i Berlin, har 2014 da også været Danica Curcics år, men med prisens meget danske og folkelige profil stikker den talentfulde skuespillerinde som modtager alligevel lidt ud.

Med sine serbiske rødder er Danica Curcic nemlig den første med anden etnisk baggrund, der modtager prisen.

Og det faktum har hovedpersonen selv skænket et par tanker.

- Jeg har også tænkt på det. Det er meget vildt. Jeg er ikke engang vokset op med Ove Sprogøe, siger Danica Curcic, der er meget beæret over prisen.

Landets kulturminister Marianne Jelved, der havde til opgave at overrække Danica Curcic prisen, har nemt ved at forklare, hvorfor skuespillerinden modtager den folkelige pris.

- Kunst kan tale til alle mennesker ligegyldigt hvor i verden, man kommer fra. Kunstnere er universelle, og det er hun også, siger Marianne Jelved og fortsætter:

- Og så har hun lidt af det, Ove Sprogøe har. Jeg er slet ikke ekspert, men i de meget forskellige typer af roller, vi ser hende i, er hun de roller, hun spiller, på en særlig troværdig måde, ligesom Ove Sprogøe.

Den prisvindende skuespillerinde flyttede til Danmark fra Serbien med sin familie allerede som 1-årig. Men selvom hun har boet i Danmark det meste af sit liv og tænker på sig selv som dansker, krydser Danica Curcic alligevel fingre for, at hun med prisen kan været et forbillede for andre udlændinge i skuespillerfaget.

- Jeg håber, at jeg kan bane vejen. Men når man ser serier og film i dag, er der efterhånden også en større og større mangfoldighed. Der er dog stadig lang vej igen, siger Danica Curcic.

Og at branchen endnu ikke er nået helt i mål, har hun selv oplevet.

- Jeg har kunne mærke på andre skuespillere, at de har været nervøse for, at deres udenlandske baggrund skulle spænde ben for dem. Jeg har ikke selv tænkt så meget over det eller haft de store problemer med det, men jeg har hørt en afvisning med ordene: Vi har brug for en, der ser lidt mere lys og dansk ud, siger Danica Curcic og fortsætter:

- Jeg er derfor ekstremt taknemmelig for, at jeg har fået lov til at spille roller, som ikke har sat mig i bås som "hende den mørke", siger hun.

Marianne Jelved ser også Danica Curcics succes som noget meget positivt.

- Med prisen vil hun sende et signal om, at vi her i landet alle sammen har muligheder uanset, hvor vi kommer fra. Og vi vil blive anerkendt for det, vi kan, uanset oprindelse, siger Marianne Jelved.

Danica Curcic har i 2014 spillet med i filmene "Lev stærkt", "Stille Hjerte", "Fasandræberne" samt "All inclusive", der har premiere 1. juledag.

Ove Sprogøe Prisen på 30.000 kroner er stiftet af skuespilleren Morten Grunwald og Nordisk Film. Det er niende gang prisen bliver uddelt.

Newspaq