Dansk statsborger anholdt for at fornærme Bahrains konge

Dansk-bahraineren Zainab al-Khwaja, der er gravid i ottende måned og kendt for politisk aktivisme i Bahrain, er midt under en retssag tirsdag blevet anholdt for at rive et billede af kongen i stykker i protest mod forholdene i landet.

Det oplyser Amnesty International.

Hun er i forvejen tiltalt for at fornærme kongen.

- Vi betragter Zainab al-Khawaja som samvittighedsfange og kræver hendes omgående løsladelse, siger Trine Christensen, Amnesty Danmarks vicegeneralsekretær.

Amnesty har tidligere bedt Bahrain om at omstøde artiklen om ytringsfrihed, fordi et forbud mod ytringsfrihed er i modstrid med international lov.

Zainab al-Khawajas sag vil først blive behandlet om syv dage. Hun står over for flere retssager om hærværk mod politiets ejendom, for at ødelægge et billede af kongen og for at fornærme en betjent.

Al-Khawaja har været anholdt adskillige gange i Bahrain, siden protester med krav om demokrati brød ud i landet i 2011.

Dansk-bahraineren har nægtet at anke de domme, hun har fået, fordi hun mener, at retssystemet er politisk styret.

I februar blev Zainab al-Khawaja løsladt fra et fængsel i Golfstaten. Hun er datter af den livstidsfængslede aktivist Abdulhadi al-Khawaja og har siddet fængslet knap et år.

Den 30-årige kvinde er dømt for at deltage i en ulovlig forsamling og for at fornærme politiet.

- Et år i fængsel er ingenting, sagde Zainab al-Khawaja dengang ifølge BBC.

- Vi har en sag. Dette vil ikke stoppe os.

Zainab al-Khawajas far, Abdulhadi al-Khawaja, blev idømt fængsel på livstid i 2011. Han har sultestrejket flere gange. Hans dom blev stadfæstet året efter.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip