Den danske tennispiller Andreas Moltke-Leth afslog i sommer et tilbud om matchfixing, da han blev ringet op på telefonen af en fremmed mand.
Før en mindre turnering i Polen modtog det 19-årige talent et opkald fra et ukendt nummer, skriver Politiken lørdag.
I telefonen talte en mystisk mand. På uklart engelsk fremlagde han et klart tilbud: Du får 37.500 kroner, hvis du taber første sæt med 0-6. Til sammenligning var førstepræmien til stævnet på cirka 10.000 kroner.
Men danskeren forkastede tilbuddet, ligesom en række andre danske tennisspillere i sommer afviste forsøg på matchfixing under to mindre internationale turneringer i Danmark.
- Da jeg fik tilbuddet, var jeg meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Det var aldrig noget, jeg selv havde stiftet bekendtskab med. Det var mange penge - og ikke mindst var de nemme.
- Men når man tænker lidt videre over det, så ved man godt, at det er en ond spiral, du aldrig kommer ud af. Det er ikke sådan ét job og så ud af det.
- Hvis du siger nej anden gang, så kan truslerne om, at de melder dig, komme på bordet. Det var det, jeg tænkte. 40.000 kroner holdt op mod aldrig at spille tennis igen, det var ikke det værd for mig, siger Moltke-Leth til Politiken.
Mens Andreas Moltke-Leth sagde nej, lader hundredvis af andre sportsudøvere, trænere og dommere i en række idrætter sig friste af de internationale fixere.
- Globalt set forekommer manipulation af sportskonkurrencer hver eneste dag. Uden tvivl, siger Fred Lord, leder af antikorruptionsenheden i sikkerhedsorganisationen International Centre for Sport Security, til Politiken.
Firmaet Sportradar, der er hyret af det europæiske fodboldforbund (Uefa) til at overvåge flere end 30.000 fodboldkampe i Europa om året, bekræfter tendensen.
- Vi vurderer, at omkring én procent af opgørene er manipuleret for at tjene penge på spillemarkedet. Det er en stor andel, siger Darren Small, leder af integritetsenheden hos Sportradar, til Politiken.
/ritzau/
