Danske curlingkvinder taber VM-åbningskamp til Skotland

De danske curlingkvinder har langt fra fået en drømmestart på VM i den japanske by Sapporo.

Lørdag tabte Danmark med 5-7 til Skotland i en kamp, hvor danskerne på intet tidspunkt var foran.

De to hold fulgtes ellers pænt ad forstået på den måde, at de hver især fik point, når de havde sidste sten i en ende.

Desværre for danskerne, der var anført af OL-fanebærer Lene Nielsen, lykkedes det i to omgange skotterne at tage to point i en ende, mens danskerne holdt sig til en enkelt.

Bagud 4-6 "stjal" danskerne et point i niende ende, på trods af at Skotland havde sidste sten.

I tiende ende var Danmark tvunget til at "stjæle" yderligere et point for at fremtvinge en ekstra ende eller to point for at vinde kampen.

Det formåede danskerne ikke, og derfor var det skotterne, som kunne juble på førstedagen af VM-turneringen.

Søndag er der dobbelt dansk mulighed for revanche, når Danmark spiller mod både Finland og Rusland.

Ligesom ved EM i november sidste år består det danske hold af skipper Lene Nielsen, Stephanie Risdal Nielsen, Jeanne Ellegaard og Charlotte Clemmensen samt reserven Isabella Clemmensen.

Turneringen har ingen betydning for kommende slutrunder eller OL i 2018, hvor holdet er udset til at kulminere.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip