Lærere rystede over børns opførsel ved skolestart.
Lige nu læser andre
Sommerens sidste lune dage blander sig med børnelatter, når landets skolegårde igen fyldes med liv.
For de yngste elever er det begyndelsen på en ny hverdag, hvor flag, forventninger og friske skoledage står i kø.
Men bag smilene gemmer der sig en udvikling, der får lærere til at løfte øjenbrynene.
En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening tegner et billede af børnehaveklasseelever, der i stigende grad kæmper med de sociale spilleregler, som skoledagen bygger på.
Evnen til at vente på tur, modtage en fælles besked og håndtere konflikter er blevet svagere over de seneste år, og hele to ud af tre børnehaveklasseledere oplever, at børnene er mindre klar til skolestart sammenlignet med for fem år siden.
Læs også
Det skriver Danmark Lærerforening
Tre ud af fire peger samtidig på, at der mangler ressourcer til de elever, som har brug for særlig støtte.
Så mange mener at børn ikke tager hensyn til hinanden
Ifølge DLF-formand Gordon Ørskov Madsen er der behov for en grundlæggende indsats, der starter tidligt i skoleforløbet.
”Noget af det her handler selvfølgelig om alt det, der ligger inden man starter i skole. Men det handler altså også om, hvilken skole vi tilbyder de mindste elever. Hvis man ikke sætter tidligt ind med den nødvendige støtte, så vokser problemerne sig kun større op gennem klassetrinene for barnet, familien og hele klassen,” siger han.
Læs også
Han understreger, at det mest afgørende ved skolestart ikke er, om børnene allerede kan alle bogstaverne, men om de kan være en del af fællesskabet.
”Langt hen ad vejen handler det om, at de her skønne og nysgerrige børnehaveklasseelever er gode til at tage hensyn til hinanden, vente på deres tur og modtage en fælles besked,” siger han og efterlyser en klarere forventningsafstemning mellem skole og hjem.
Tallene viser, at 70 procent af lærerne mener, børnene i mindre grad tager hensyn til hinanden end tidligere, mens 67 procent oplever dårligere konfliktløsning.
Et signal om, at skolestarten i højere grad end før kræver både pædagogisk opmærksomhed og ressourcer, hvis alle børn skal få en tryg begyndelse på deres nye kapitel.