Inflationen er oppe på højeste niveau i næsten i år.
Lige nu læser andre
Priserne i supermarkedet bider sig nu endnu hårdere fast i danskernes husholdningsbudget.
Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg inflationen i juli til 2,3 procent, op fra 1,8 i juni, hvilket er det højeste niveau i næsten et år.
Det skriver Berlingske
Stigningen drives især af de varer, vi oftest lægger i indkøbskurven, og fødevarer er igen blandt de største syndere.
Oksekød er steget med hele 21 procent på blot et år, og siden starten af 2021 er prisen gået op med 46 procent. Fjerkræ følger samme tendens, mens svinekød stort set står stille i pris.
Læs også
Mejeriprodukter koster ti procent mere end sidste år, og kaffe har fået et bemærkelsesværdigt hop på 32 procent. Enkelte varer bevæger sig dog i den modsatte retning.
Olivenolie er faldet med 18 procent på et år, og også øl er blevet en smule billigere.
Steget med 16 procent siden 2021
Set over en længere periode viser tallene, at det samlede prisindeks i Danmark siden 2021 er steget med 16 procent, mens fødevarer alene er steget med 31 procent – næsten dobbelt så meget.
FN’s fødevareorganisation FAO har beregnet, at de globale fødevarepriser i juli lå knap otte procent højere end året før, med kød, mejeriprodukter og vegetabilske olier som store drivere, mens sukker og kornprodukter er faldet.
Læs også
Det er især familier med lavere indkomster, der mærker udviklingen, da fødevarer fylder en stor del af deres budget.
Samtidig er det også netop de varer, de fleste holder mest øje med, hvilket forstærker oplevelsen af, at alt er blevet dyrere – selv om eksempelvis elektronik falder i pris.
På globalt plan skaber overproduktion i Kina lavere priser på biler, motorcykler og cykler, men også handelsmæssige spændinger.
Den stigende inflation sker samtidig med, at lønvæksten herhjemme er aftaget til 3,3 procent, hvilket mindsker fremgangen i købekraft.
Danmark ligger dog fortsat under niveauet for inflation i flere andre vestlige lande, og den Europæiske Centralbank signalerer, at yderligere rentenedsættelser først bliver aktuelle, hvis økonomien udvikler sig markant svagere end forventet.