Dansker skudt og dræbt i Mexico

En dansk mand har torsdag mistet livet i Mexico, efter han blev skudt tre gange foran sit hjem.

Det skriver flere mexicanske netmedier, og det bliver også bekræftet af Udenrigsministeriets Borgerservice.

Borgerservice bekræfter over for Ritzau, at en dansker er blevet skudt 28. maj i Mexico, og at de pårørende er blevet underrettet.

Flere oplysninger vil Borgerservice ikke give om sagen.

Flere mexicanske netmedier skriver, at drabet skete i Mexico City i bydelen Polanco.

/ritzau/

.

Dagens Gossip