Dansker vipper favoritter af pinden på Frederiksberg

Post Danmark Rundt endte som en stor triumf for Tinkoff-Saxos Michael Valgren, da etapeløbet sluttede søndag eftermiddag på Frederiksberg Allé.

22-årige Valgren, der tidligere på året blev dansk mester, tog helt overraskende den samlede sejr foran holdkammeraten Manuele Boaro. Sidste etape blev vundet af Nicola Boem (Bardiana)

Den unge dansker kom efter 90 af søndagens 175 kilometer fra Kalundborg mod København med i et udbrud med deltagelse af 13 ryttere.

Til trods for en punktering 25 kilometer før mål fik Valgren kørt sig op tilbage i udbrydergruppen, hvor han længe kæmpede med Lars Bak (Lotto-Belisol) om etapesejren. Bak forsøgte flere gange at rykke, men han kunne ikke slippe fri.

Valgren var før etapen hele 27 sekunder efter italienske Manuele Boaro på sjettepladsen, og det var ventet, at Boaro og Alexey Lutsenko (Astana) skulle kæmpe om førstepladsen i klassementet på Frederiksberg.

Ude på ruten havde Alexey Lutsenko vundet to pointspurter og fået tildelt seks bonussekunder. Dermed var afstanden mellem de to førende nede på fire sekunder.

Hverken Boaro eller Lutsenko havde dog taget højde for, at dagens udbrud kunne holde hele vejen til målstregen. Men det gjorde det, og så var begge ude af spillet om den samlede sejr.

Nicola Boem tog etapesejren i en spurt foran Velrio Agnoli (Astana) og Martin Mortensen (Team Cult Energy).

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip