Laurids Gjelstrup
Danskere arbejde mere end tidligere, men arbejdstiden er faldet. Her er hvorfor.
Danskerne arbejder i gennemsnit lidt mindre end for 15 år siden, men årsagen ligger ikke i dovenskab eller manglende lyst til at bidrage.
Tværtimod er det et resultat af, at flere unge, seniorer og fleksjobbere er kommet i arbejde – grupper, der typisk har færre arbejdstimer end fuldtidsansatte.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, baseret på tal fra Danmarks Statistik, viser, at hele faldet i arbejdstid mellem 2008 og 2023 kan forklares af ændringer i sammensætningen af arbejdsstyrken.
Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse
Analytiker beskriver tendensen
Senioranalytiker Gustav Elias Dahl understreger, at billedet af et land, hvor folk arbejder mindre, ikke holder stik.
”Danskernes arbejdstid er faldet en smule siden 2008, men det er ikke fordi, at danskerne er blevet mindre arbejdsomme, tværtimod. Faldet skyldes, at der er flere, der er kommet i arbejde,” siger han.
Han peger på, at de såkaldte “kernetropper” – almindelige lønmodtagere uden for eksempel seniorstatus, studier eller fleksjob – faktisk arbejder mere end før.
Men deres andel af den samlede beskæftigelse er faldet, især fordi store årgange fra efterkrigstiden nu er blevet ældre og i højere grad arbejder deltid.
Når flere seniorer tager et deltidsjob i stedet for helt at forlade arbejdsmarkedet, stiger beskæftigelsen, men den gennemsnitlige arbejdstid falder.
Bekymringen for, at færre timer på landsplan skulle undergrave de offentlige finanser, finder AE ikke belæg for.
Regner man effekten af de nye grupper i beskæftigelsen fra, er arbejdstiden faktisk steget en smule siden 2008.
”Det kan selvfølgelig være, at fremtidige generationer vil ønske at arbejde mindre, men så må de også selv finde finansieringen til den tid. Der er ingen grund til, at vi i dag skal stramme livremmen for at kommende generationer kan holde mere fri,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysen konkluderer, at udviklingen først og fremmest er et tegn på en bredere deltagelse i arbejdsmarkedet – og ikke et faresignal om faldende arbejdsvilje.
