Forside Nyheder Danskerhad er en stolt tradition i Sverige

Danskerhad er en stolt tradition i Sverige

Danskerhad er en stolt tradition i Sverige

Lige nu læser andre

I forbindelse med, at danskerne endnu en gang er blevet lagt for svensk had på grund af kvaliteten af det danske svinekød, har den svenske seniorrapporter og historiker Herman Lindqvist skrevet en klumme til det svenske Aftonbladet.

Her fortæller han, at svenskerne stort set altid har haft danskerhad som en form for nationalsport.

– Det har altid været let at hetze mod landet (Danmark, red.), fordi det i flere århundreder har været Sveriges ærkefjende, skriver Herman Lindqvist i sin klumme.

Det sidste stykke tid – og flere gange før – har de svenske aviser været spækket med kritik af dansk svinekød. Svenskerne mener ikke, at de danske landmænd passer deres grise ordentligt.

Læs også

Og det ligger altså ikke fjernt for svenskerne at lægge danskerne for had, mener historikeren:

– I flere generationer regerede danske konger over Sverige, og det endte med Stockholms blodbad, skriver Herman Lundqvist.

– Siden middelalderen har vi haft 37 krige med Danmark, flere og mere blodige end med noget andet land.

Herman Lundqvist forklarer også i klummen, at en del af grunden til, at traditionen om danskerhad består i Sverige er den måde, de selv bliver opfattet i de danske medier.

-Danske forfattere og journalister er frosset fast i antisvenske skriverier. Sverige beskrives som et forbudsland, svenskerne som et undertrykt folkefærd, som lader sig styre af forskruede bestemmelser og institutioner. De svenske medier svarer igen med angreb på dansk indvandrerfjendtlighed, prostitution og generel løssluppethed, skriver Herman Lindqvist. 

Læs også

Ads by MGDK