Danskerklub henter sjælden sejr mod Bjelland

Skrevet af admin

04/02/2015

Mest læste i dag

Den hollandske fodboldklub ADO Den Haag hentede en af sæsonens få sejre i danskeropgøret mod FC Twente onsdag.

Med Martin Hansen på mål og Thomas Kristensen på midtbanen i kampens første 80 minutter vandt Den Haag hjemme mod 2-0 over FC Twente, som havde Andreas Bjelland på banen i hele kampen.

Oleksander Yakovenko scorede hjemmeholdets første mål efter 13 minutter, mens hollænderen Roland Alberg øgede til 2-0 på straffespark i dommerens overtid.

De tre danske fodboldspillere har i øvrigt en fortid i FC Nordsjælland til fælles, men ellers er der lige nu stor forskel på dem.

Andreas Bjellands Twente kæmper for at hænge på i kampen om bronzemedaljerne i en hollandsk liga, hvor PSV Eindhoven med 18 sejre i 21 kampe er stukket af fra konkurrenterne - PSV har 55 point.

Twente er nummer seks med 34 point.

Omvendt hører Den Haag til i den tunge ende af Æresdivisionen. Kun fire sejre er det blev til, og klubben er nummer 14 med kun 20 point for 21 kampe. To nederlag og tre uafgjorte var det seneste udbytte for Martin Hansen og Thomas Kristensen.

/ritzau/