Danskerløse Aston Villa redder point i lokalopgør

Skrevet af admin

26/11/2013

Dagens topnyheder

Danskerklubben Aston Villa var mandag aften på vej mod et nederlag i Premier League, men to mål i anden halvleg sikrede holdet 2-2 i lokalderbyet ude mod West Bromwich Albion.

Værternes Shane Long havde ellers gjort sit til at sende gæsterne hjem med et nederlag, da han scorede to gange tidligt i første halvleg.

Midt i anden halvleg fik Aston Villa reduceret ved Karim El Ahmadi.

Et kvarter før tid sørgede Ashley Westwood for, at danskerklubben kunne tage hjem til Birmingham med et enkelt point.

Der var ingen dansk repræsentation i kampen for Aston Villa.

Forsvareren Jores Okore er fortsat ude med en langtidsskade, og heller ikke angriberen Nicklas Helenius var med i gæsternes trup.

West Bromwich indtager 11.-pladsen i Premier League, mens Aston Villa er lige efter. Begge klubber har hentet 15 point i sæsonens 12 kampe.

/ritzau/