Laurids Gjelstrup
De mange penge kan have en dyster bagside.
Selvom danskerne i 2025 står økonomisk stærkere end nogensinde før, rejser udviklingen nye spørgsmål om, hvorvidt den voksende velstand reelt gavner samfundet.
Den samlede finansielle nettoformue steg i andet kvartal med hele 96,6 milliarder kroner – svarende til 14.500 kroner pr. dansker – og har nu rundet svimlende 8.324 milliarder kroner. Men den stigende opsparing kommer ikke uden konsekvenser.
Det skriver Euroinvestor
Tallene viser, at danskerne i gennemsnit har fire gange så meget formue, som de har gæld, og at der fortsat bliver lagt markant til side.
Alene i andet kvartal voksede indeståendet på bankkonti med 47,7 milliarder kroner, så mere end 13 procent af formuen nu står i kontanter eller på konti.
Samtidig blev 8,7 procent af den disponible indkomst sparet op – en af de højeste opsparingsrater i nyere tid.
Det skaber en økonomisk tryghed, som få andre lande kan prale af.
Mange danskere har solide buffere, lav gæld og store pensionsopsparinger, hvilket gør dem bedre rustet til fremtidige kriser.
Den økonomiske robusthed er et klart plus for både husholdningerne og samfundsøkonomien som helhed.
Bagsiden af medaljen
Men bagsiden af medaljen er, at de mange opsparinger holder igen på væksten. Når danskerne vælger at gemme pengene i stedet for at bruge dem, går det ud over privatforbruget – en af de vigtigste drivkræfter for økonomien.
Ifølge de seneste tal har forbruget kun oplevet en beskeden stigning trods rekordstore formuer.
Den forsigtige adfærd kan tolkes som et udtryk for usikkerhed efter år med inflation og stigende renter.
Men det betyder også, at potentialet for økonomisk fremgang ligger ubrugt hen.
Hvis danskerne i højere grad begynder at bruge deres penge, kan det give et markant løft til væksten, skabe flere arbejdspladser og styrke tilliden til fremtiden.
Kort sagt: danskernes rekordstore opsparinger gør dem økonomisk sikre – men måske også en smule for tilbageholdende til, at velstanden for alvor kan mærkes i økonomien.
