DBU-formand afviser direkte kritik af Morten Olsen

Det var ment som en generel betragtning og ikke en løftet pegefinger til landstræner Morten Olsen og assistent Peter Bonde, da Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand, Jesper Møller, i et internt nyhedsbrev bad forbundets ansatte om at holde kritik af DBU internt.

- Jeg har ikke nævnt Morten Olsen eller landsholdet i mit nyhedsbrev, siger Jesper Møller til DR Sporten.

Udmeldingen i nyhedsbrevet kunne ellers tolkes som at være rettet mod landstrænerduoen, der blandt andet har udtalt sig kritisk om aflysningen af ligalandsholdets januartur.

Det afviser Jesper Møller.

- Jeg skrev allerede det nyhedsbrev i sidste uge. Det, jeg har villet med det, er en generel holdningstilkendegivelse om, at i den situation, DBU er i, skal vi tænke på fællesskabet og sammenhængskraften.

- Derfor har jeg sagt, at vi skal passe på med, at vi ikke peger fingre ad hinanden, siger Jesper Møller.

Det var Politiken, der kom i besiddelse af nyhedsbrevet med formandens kritik.

- Det er ikke acceptabelt at give sin mening til kende i medierne, ligesom det på samme måde er uacceptabelt at give samarbejdspartnere eller andre interessenter skylden for de nødvendige besparelser og omstruktureringer, lød det fra Jesper Møller.

Som en konsekvens af for lave indtægter de seneste år har DBU iværksat en spareøvelse, som blandt andet er gået ud over ligalandsholdets årlige tur i januar.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip