Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) vil gøre det mærkbart dyrere i bødestraf, hvis en landmand pløjer i beskyttet smånatur - kaldet paragraf 3-område. Bøderne skal tidobles til mindst 20.000 kroner, foreslår ministeren.
Og set fra naturens synspunkt giver det god mening. De flere end 300.000 danske paragraf 3-områder har afgørende betydning som "grønne korridorer".
De binder den meget opdelte danske natur sammen, fremhæver Carsten Rahbek, professor i biologisk mangfoldighed på Center for Makroøkologi ved Københavns Universitet.
Områderne er i sig selv vigtige som levesteder for en lang række arter som padder, krybdyr og masser af sommerfugle.
- Den danske flora og fauna er blandt de hårdest trængte i Europa, og vi har 20-30 procent truede arter. De væsentligste årsager er mangel på plads og sammenhæng i naturen. Paragraf 3-områderne binder naturområder sammen i Danmark, og derfor er de ekstremt vigtige, siger han.
De fleste naturområder i Danmark er så små, at mange bestande af dyr eller planter ikke kan overleve i dem, hvis der ikke sker en udveksling af individer mellem forskellige arealer, tilføjer Carsten Rahbek.
- Danske arter er afhængige af, at de kan flytte sig rundt i landskabet, og her fungerer paragraf 3-områderne som trædesten. Der er stor forskel på, om man skal bevæge sig gennem en total ørken, eller om der er små oaser undervejs, siger professoren.
Carsten Rahbek var i 2005 med til at lave en undersøgelse af alle større danske naturområder, og den havde nogle overraskende konklusioner.
- Analysen viste, at selv hvis man bevarer alle de store naturområder i Danmark, så er der en stor andel af de danske arter, som slet ikke lever i dem. De lever ude på alle de små steder, siger han.
/ritzau/
