Hvis du allerede har penge, har du størst sandsynlighed for også at arve flere af dem. Har du derimod ingen penge, arver du formentlig heller ikke nogen.
På den måde bliver de mest velhavende danskere rigere og rigere i forhold til alle andre, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, skriver Politiken mandag.
- Vi ser en meget klar sammenhæng i, at dem, der arver mest, er dem, som i forvejen har mest, siger Lars Andersen, der er direktør i AE.
Den tiendedel, som arver mest, har 545.000 kroner i årlig bruttoindkomst. Det er næsten dobbelt så meget som indkomsten for de 10 procent, der arver mindst, viser analysen.
Også målt på formue er der stor forskel på dem, som arver mest og mindst. Den tiendedel, der arver mest, har selv i forvejen en nettoformue på en million kroner i gennemsnit. Den tiendedel, der arver mindst, har selv nettogæld for 50.000 kroner i snit.
Forklaringen på, at rige danskere oftere arver sig til endnu større rigdom, skal findes i en anden form for arv, nemlig social arv.
- Hvis dine forældre for eksempel har været højere funktionærer, er der lidt større sandsynlighed for, at du også bliver det, siger Niels Westergård-Nielsen, der er økonomiprofessor ved CBS, til Politiken.
Danskerne efterlader i snit for 860.000 kroner i nettoformue, når de dør. Tallet dækker dog over meget store forskelle, og forskellene bliver større og større, viser analysen.
De 10 procent af de afdøde, som efterlod mest, efterlod i 2001 en nettoformue på 3,6 millioner nutidskroner. Et tal, som 10 år senere er vokset til 6 millioner kroner.
Den stigende forskel skyldes blandt andet, at uligheden generelt stiger i Danmark. En stor enkeltstående faktor er dog ejendomsprisernes udvikling, vurderer Niels Westergård-Nielsen over for Politiken.
Det er typisk de velhavende, der har kunnet investere i ejerboliger, og det har dermed styrket deres formue.
/ritzau/
