Den danske hær fylder 400 år

Skrevet af Redaktionen

11/09/2014

Mest læste i dag

Det er 400 år siden, Christian den 4. oprettede Danmarks hær. Og det hele startede med regimentet, som vi i dag kender som kongehusets uniformklædte ryttere - Gardehusarregimentet - som i dag holder til i Slagelse.

Jubilæet fejres med ridende soldater og internationalt hesteshow. De har gjort det siden 1614. Gjort heste, seletøj og uniformer klar. Og altid klar til at passe på kongehuset.

Nu kan Danmarks første regiment, der i dag hedder Gardehusarerne, fejre at de har 400 år på bagen.

”Jeg glæder mig. Jeg tror det bliver noget af det største for os husarer,” udtaler værnepligtig gardehusar Johannes Sønderborg.

Fejres med stort internationalt hesteshow
Jubilæet fejres med åbent hus og et stor anlagt show på lørdag den 13. september, og Gardehusarerne har besøg af lignende regimenter fra England, Belgien, Frankrig, Polen og Sverige.

”Det er ganske unikt at kunne samle så mange rytterregimenter fra Europa, de fleste er efterhånden uddøde. Mig bekendt er det ikke sket tidligere,” fortæller Oberst i Gardehusarregimentet Tommy Mikael Paulsen.

Mere end bare flotte uniformer
Hver onsdag rider gardehusarerne gennem Slagelse by, men gardehusarregmentet er andet end flotte uniformer, traditioner og historie. Gardehusarerne uddanner nemlig også kamptropper til forsvaret, og er nogle af dem der deltager i Danmarks internationale missioner.

Oplev det spektakulære show Garderhusarernes julilæumsshow kan opleves lørdag den 13. september på Garderhusarernes kaserne i Slagelse.

Billetter kan købes på Billetnet.

 

I samarbejde med Make Sense