Den skæggede dame vinder Eurovision

Østrig vinder Eurovision 2014 i Danmark. Det står klart, allerede inden alle stemmerne er talt op på Refshaleøen i København.

Den østrigske transvestit Conchita Wurst var med sangen "Rise Like a Phoenix" på forhånd spået gode chancer, men hvilket land, der ville løbe med sejren, har der fra bookmakere og eksperter været stor uenighed om.

De seneste år har der ved Eurovision ellers på forhånd været en klar favorit hos bookmakerne. Da svenske Loreen vandt i 2012 og da Emmelie de Forest vandt for Danmark sidste år, havde pilen peget i den retning i flere uger.

Men i år har det været langt mere uforudsigeligt, hvordan konkurrencen ville ende og hvem, der ville slutte med trofæet i hånden. Både Sverige, Armenien, Holland og Østrig har været blandt buddene på, hvem der kunne vinde, mens Danmark har været spået en plads i top 10.

Newspaq

 

Dagens Gossip