Denne kvinde betaler julegaverne med sit brystmælk

Skrevet af Kirstine Petersen

05/12/2014

Mest læste i dag

Rebecca Hudson er mor til fire og er, hvad man må kalde, en entreprenant kvinde.

Med fire børn og en højtid om hjørnet er det nemt at komme til at ramme bunden af sparegrisen. Det gør Rebecca dog ikke, fordi hun sælger sit brystmælk. Tilmed tjener hun styrtende på det.

Da hun selv var gravid i en alder af 26 og fødte sin datter to en halv måned for tidlig, var kroppen ikke helt klar til at producere mælk. Da mælken endelig løb til, flød den i spandevis.

Læs også: Kvinde laver smør ud af sin egen brystmælk - og spiser det

Derfor begyndte moderen at sælge mælken på nettet til 12,5 pund per flaske - svarende til 118 kroner. Hun har i dag otte faste kunder, som bruger mælken til deres daglige madlavning.

- Det er en nem måde at lave penge på. Alle mine venner ville gøre det, siger hun ifølge metro.co.uk.

Det er muligt at blive mælkedonor til hospitaler i Storbritannien, hvor hun er fra, men da Rebecca undersøgte muligheden i at blive donor, var der ikke behov for flere. Derfor tyede hun til Internettet. Det har indtil videre givet en indtjening til juleknas og -gaver på lidt over 28.000 danske kroner.