Denne mad får dig til at lugte

Skrevet af Aller Media

23/05/2014

Dagens topnyheder

Cecilie Monggaard Wenstrup, NewsDesk, Aller Media

Du skal til fest, og du er stylet op til den mindste detalje, men så opdager du en lugt, der kommer fra dig selv og slet ikke til at komme udenom eller få bugt med. Måske er det fordi du har spist rødt kød eller karrykylling, det får nemlig dine svedkirtler til at gå amok. Se her hvilke madvarer du skal undgå dagene op til den fest, du har varmet op til i flere måneder.

Det skal du gøre, hvis din svedlugt er blevet et problem.

Rødt kød
Sommeren står for døren, og vi kommer masser af røde bøffer på grillen, men hvis du gerne vil bevare din feminine kropsduft, så skal du måske overveje at skære gevaldigt ned for dit kødforbrug.

Kød er nemlig svært for kroppen at fordøje, og aminosyrerne i kødfibrene efterlader sig meget affald i tarmene, som brydes ned og forsvinder ud af kroppen via svedkirtlerne. Når de blandes med bakterierne på huden efterlader de sig en skarp og ubehagelig lugt. Derfor skal du være varsom med at spise for meget kød, men spis for eksempel masser af skaldyr og salater.

Karry og spidskommen
Hvis du har spist kylling i karry eller boller i karry til middag, så er det ikke til at undgå, at du kommer til at lugte kraftigt af det stærke krydderi bagefter. Aromaen fra karry og spidskommen kan nemlig slå sig ned i dine porer i flere dage, og andre vil tydeligt kunne lugte det.

Tager du i fitnesscenteret dagen efter, kan du være helt sikker på, at personen på løbebåndet ved siden af dig, vil kunne lugte den ramme lugt fra din krop. Det kan tage lidt tid inden krydderierne er helt ude af din krop, så vask dig grundigt og brug masser af deodorant. Undgå også at spise karry eller spidskommen dagen før en vigtig aftale. Kan du erstatte et af krydderierne med kardemomme i din mad, så gør gerne det. Det er hurtigt ude af kroppen, og efterlader samtidig en frisk duft.

Har du dårlig ånde. Se hvad du kan gøre ved det.

Asparges
Asparges er en fantastisk grøntsag, og den smager godt både når du griller og koger den. Derudover er den sprængfyldt med vitaminer, og den er god for blodtrykket. Desværre har den én bieffekt - den får din urin til at lugte rigtig dårligt.

Asparges indeholder aspargessyre, som er en svovlholdig organisk syreforbindelse. Når syren bliver brudt ned, udskiller den svovlholdige forbindelser, og det får urinen til at lugte, skriver KK.no. Til alt held er det kun ubehageligt for den person der tisser, men hvis du har undret dig over, at din urin lugter, efter du har spist asparges, så er der altså en god forklaring på det.

Du kan lugte, hvor fed din mad er.

Hvidløg
Hvidløg smager fantastisk, og det er lige så sundt. Men når du har spist det, kan det lugtes på miles afstand både gennem din ånde og gennem din sved, og vi ved alle, at det er en næsten uudholdelig lugt. Hvidløg indeholder et svovlstof, der hedder allicin, og når hvidløget knuses bliver det frigjort, og strømmer med det samme gennem kroppen, når du spiser det. Et gammelt husråd siger, at hvis du spiser persille sammen med hvidløg, så hjælper det på lugten, det hjælper også at drikke et glas mælk. Hvis din mand spiser hvidløg på sin pizza, og du selv sidder med en tunsandwich, så snup lige lidt af hans pizza, for så vil du ikke kunne lugte, at han har fyldt sig med hvidløg.

Kål
Kål, brokolli og rosenkål gør dig oppustet, og giver dig luft i maven, og er du ude i sociale sammenhænge, ja så er det altså ret uheldigt … Det kan derimod hjælpe, at koge grøntsagerne lidt inden du spiser dem. Koriander og gurkemeje kan også hjælpe på luft i maven.