Denne simple øvelse efter sex kan forbedre jeres forhold

Skrevet af Sol Stoffregen

30/04/2015

Dagens topnyheder

Elsker du at hyggesludre og putte efter sex? Men er din mand af en anden mening - vil han hellere tage en lur eller stå op af sengen?

Hvis det er tilfældet, så er der alt mulig god grund til at forsøge at overbevise din mand om, at han skal blive i sengen for at kysse og kramme med dig.

En undersøgelse fra University of Toronto Mississauga i Canada afslører nemlig, at par, der putter efter sex, får et bedre parforhold. Den tætte kontakt mellem dig og din partner efter lagengymnastik bliver forbundet med større seksuel tilfredshed og større generel tilfredshed med forholdet. Det skriver Womans Health

Ifølge den amerikanske sex- og ægteskabsterapeut, Kat Van Kirk, handler det om, at de hormoner, såsom Oxytocin, der udskilles ved den tætte kontakt, når man fx ligger i ske, danner stærke bånd mellem parret. Og der er mange fordele ved putteriet:

- Det kan hjælpe dig med at slappe af, opløse smerter både fysik og psykisk samt bevise overfor din partner, at du investerer i og er forbundet til ham, udtaler Kat Van Kirk til Womans Health.

Hvis denne undersøgelse ikke kan få din mand til at putte løs, så hvisk ham i øret, at nærhed efter sex også kan føre til mere sex, ifølge forskerne.