Der blev skabt 126.000 nye arbejdspladser i USA i sidste måned, viser nye tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium.
Det er den svageste stigning siden december 2013.
I det seneste år har USA hver måned oplevet en stigning på mere end 200.000 i antallet af beskæftigede.
Arbejdsløsheden ligger uændret på 5,5 procent.
/ritzau/