Derfor bliver dine fingre rynkede, når du har stået længe i badet

Skrevet af Ninna Andreasen

18/05/2015

Dagens topnyheder

Et af hverdagens små mysterier er, hvorfor fingerspidser og tæer bliver rynkede, når de har været længe i vand.

Forskere troede længe - og det gjorde du måske også? - at det skyldtes vand, som “løsnede” det yderste hudlag.

Men det er faktisk noget helt andet, der får dine fingre til at ligne noget, der hører til på en olding, efter en lang, varm skyller.

Læs også: Derfor skal du have sex med din mand hver dag

Det beretter youtube-kanalen SciShow, som altid er friske på at mane myter til jorden og komme med videnskabelige forklaringer.

Kort opsummeret er de rynkede fingre en automatisk respons fra nervesystemets side. Det hæmmer blodkarene under huden, hvilket giver rynkerne.

Det fandt forskere ud af, da de ved et tilfælde opdagede, at en dreng, som var delvis lam i sine fingre, ikke fik rynket hud, når de blev våde. De fingre, som han havde følelse i og hvor nervesystemet altså virkede, rynkede.

Læs også: Du har sikkert skidt forkert hele livet

Teorien er, at mennesket har udviklet denne evne, fordi det giver en fordel, når vi arbejder i og med vand. Den rynkede hud gør det nemlig lettere at gribe fat om våde ting.

Se hele forklaringen i videoen nedenfor.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: