Derfor er lave mænd bedre ægtemænd og kærester

Skrevet af Ninna Andreasen

06/10/2014

Mest læste i dag

På Tinder og datingsider har mændene luret, at kvinderne går op i, hvor høje de er. Derfor skriver mange deres højde i profilteksten. 

Men den præference er måske fjollet.

I hvert fald tyder et nyt studium på, at lavere mænd er bedre partnere.

Det skriver New Republic

De kortere herrer er bedre til at tage del i det huslige arbejde, tjener flere penge til husholdningen og bliver sjældnere skilt end deres høje brødre.

Læs også: Derfor er mænd med store maver bedre elskere

Forskerne, som er fra New York University, samlede data fra et forskningsprojekt, der over 50 år fulgte 5000 familier. De tog udgangspunkt i to datasæt fra 1986 og 2009.

Her fandt de 3033 heteroseksuelle par i alderen 23 til 45. Mændenes højde var mellem 140 centimeter til 213 centimeter.

Højdeforskellen til mændenes partnere var mellem 22 centimeter lavere til 60 centimeter højere.

Læs også: Ni ting, kvinder altid finder attraktive hos mænd

Lave mænd viste sig at have mindre sandsynlighed for at gifte sig. Men hvis de først var gift, var sandsynligheden for skilsmisse 32 procent lavere end for deres himmelstræbende kolleger.

Studiet viste også, at lavere mænd i gennemsnit lavede 8 timer og 28 minutters husligt arbejde om ugen sammenlignet med mænd af gennemsnitlig højde, som rydder op, gør rent og laver mad 7 timer og 38 minutter om ugen.

Læs også: 15 tanker alle kvinder tænker, når en fyr slikker hende

De højeste mænd i undersøgelse stod for 7 timer og 30 minutters husligt arbejde ugentligt.