DF: Der skal koste i skat at bruge engelsk i reklamer

Skrevet af Ninna Andreasen

04/06/2015

Mest læste i dag

- I would like one squaaaash.

Sådan sagde Finn Nørbygaard i en reklame i 90’erne, som blev en landeplage.

Men det er dårligt for det danske sprog, mener kulturordføreren for Dansk Folkeparti. Når annoncer og reklamer bruger engelske udtryk, skal det koste penge. Det skriver Altinget

Står det til Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen skal staten sætte ind med en punktafgift, som skal motivere reklamebureauer og virksomheder til at bruge det danske sprog.

Dansk er nemlig på vej ind i en dødsspiral på grund af de mange engelske udtryk i sproget, mener han.

- Hvis man bruger engelsk i en reklame, skal det koste lidt mere. Vi kan jo ikke forbyde dem at lave reklamer på engelsk, men vi kan da få dem til at tænke sig om ved at ramme dem på pengepungen. De vil jo tænke sig om en ekstra gang, hvis det bliver dyrere end at bruge det danske sprog, siger Alex Ahrendtsen.

Læs også: DF-udspil: Ingen skal i fremtiden have asyl i Danmark

Han mener også, at Dansk Sprognævn skal have en mere central rolle i forhold til at bevare sproget.

- Der er behov for en langsigtet indsats. Mange af de store virksomheder er jo gået over til engelsk som koncernsprog. Det er virkelig trist, siger kulturordføreren.

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: