Dinosaurfilm slår rekord i globalt billetsalg

Skrevet af admin

15/06/2015

Dagens topnyheder

Fans af dinosaurfilm må have ventet i spænding på den seneste film i Jurassic Park-serien, Jurassic World.

Med en indtjening på mere end 500 millioner dollar, eller hvad der svarer til cirka 3,3 milliarder kroner, har Jurassic World slået rekorden for globalt billetsalg i sin første weekend.

Det skriver Wall Street Journal ifølge Ritzau Finans.

Jurassic World er den fjerde i serien af Jurassic Park-film, som startede med Steven Spielbergs klassiker fra 1993.

Fra fredag til søndag indtjente den 204,6 millioner dollar, eller hvad der svarer til 1,3 milliarder kroner, i Nordamerika alene. Dermed slår den årets hidtil største filmsucces "Avengers: Age of Ultron", hvad angår billetsalg den første weekend i biograferne.

Det er filmselskabet Universal Pictures, der står bag kæmpesuccesen Jurassic World. I år har det i øvrigt stået bag kommercielle succeser som "Fifty Shades of Grey", "Furious 7" og "Pitch Perfect 2".

Jurassic World er instrueret af Colin Trevorrow og har kostet 150 millioner dollar at producere.

/ritzau/