Forside Nyheder Djokovic nedlægger fransk opkomling

Djokovic nedlægger fransk opkomling

Djokovic nedlægger fransk opkomling

Lige nu læser andre

Frankrig råder over mange dygtige tennisspillere på herresiden, og endnu en af slagsen kan være på vej frem i de kommende år.

Quentin Halys viste i hvert fald sit potentiale i anden runde ved Australian Open, men det 19-årige franske talent var ikke i stand til at hamle op med verdensetteren Novak Djokovic, som vandt 6-1, 6-2, 7-6 (7-3).

Halys, som har fået et wildcard til grand slam-turneringen, er blot nummer 187 i verden, men sådan spillede han ikke. Tværtimod løftede Halys sit spil, som kampen skred frem.

Især i tredje sæt foldede Halys sig ud, og han leverede blandt andet et vinderslag, hvor han i en presset situation sendte bolden ind mellem netstolpen og dommerstolen. Det må kandidere til et af dagens bedste slag.

Læs også

Men Djokovic lod sig ikke ryste og snuppede sejren i tre sæt. Serberen præsterede også solidt spil i den komfortable sejr.

Halys kunne være blevet den første teenager til at besejre en verdensetter i tennis ved en grand slam-turnering, siden Rafael Nadal tabte til Nick Kyrgios ved Wimbledon i 2014. Men det var et godt stykke fra at blive en realitet.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK