Djokovic tager anden titel i Monte Carlo

Novak Djokovic viser storform på grus forud for næste måneds French Open. I finalen i Monte Carlo Masters nedlagde serberen Tomas Berdych i tre sæt.

Djokovic var på forhånd storfavorit efter at have sendt gruskongen Rafael Nadal ud i semifinalen i to sæt, men tjekken Berdych tvang Djokovic ud i en hård og udmarvende dyst.

Til slut kunne verdensetteren dog løfte trofæet efter en sejr på 7-5, 4-6 og 6-3, men han erkendte, at det meget let kunne være endt anderledes.

- Tomas spillede en fantastisk kamp og fortjener trofæet ligeså meget, som jeg gør. Det var en god finale, men han havde ikke heldet i dag, siger Djokovic efter sejren ifølge DPA.

Berdych er da også den eneste, som har formået at tage et sæt fra serberen i hele turneringen.

Det var Djokovic' anden titel i Monte Carlo, som rangerer lige under de fire grand slam-turneringer. Serberen vandt også finalen i 2013 - den gang over Rafael Nadal, som tidligere har tilføjet Djokovic to finalenederlag i Monte Carlo Masters.

Den stærke verdensetter har gang i en enestående sæson. Med finalesejren i Monte Carlo udbyggede han sin statistik til 30 sejre i 32 kampe indtil videre.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip