Don Quixote-forfatter Cervantes grav er fundet i Madrid

De jordiske rester af en af Spaniens største og mest berømte forfattere, Miguel de Cervantes, er tirsdag blevet udgravet i et kloster i Madrid, knap 400 år efter sin død, oplyser flere medier.

Antropolog Francisco Etxebarria siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at hans gruppe positivt har identificeret nogle fragmenter, der tilhører Miguel de Cervantes, i en krypt i et kloster.

Cervantes, der er forfatter til den verdensberømte roman "Don Quixote", døde i 1616, samme år som den store britiske forfatter, William Shakespeare.

Cervantes blev begravet i 1616, og hans jordiske efterladenskaber blev flyttet til ny bygning af kirken i slutningen af 17. århundrede, hvorefter hans skelet forsvandt i århundreder.

At adskille og identificere de enkelte, meget ødelagte knogler fra andre fragmenter bliver meget vanskeligt, siger forskerne ifølge BBC.

- Han sluttede sit liv som en fattig mand, siger Pedro Corral, der er leder af kunst, sport og turisme ved byrådet i Madrid til BBC.

Gruppen af 30 forskere har benyttet infrarøde kameraer, 3D-skannere og jordgennemtrængende radar for at lokalisere gravpladsen i en glemt krypt under bygningen.

Arkæologer fandt i januar et kistelåg med initialerne MC i den første af 33 nicher, der blev afdækket i krypten.

Krypten bliver åbnet for publikum til næste år for første gang i århundreder, og det falder sammen med 400 året for Cervantes' død.

Cervantes, der blev født i Madrid i 1547, betegnes som ophavsmand til den moderne roman ved at have skrevet "Den sindrige ridder Don Quixote de la Mancha", der blev trykt i to dele i 1605 og 1615.

Don Quixote menes at være en af de mest læste og oversatte bøger i verden.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip