Drab på Brown: USA-guvernør erklærer undtagelsestilstand

Guvernøren i den amerikanske delstat Missouri har erklæret undtagelsestilstand før en juryafgørelse i sagen om politibetjenten Darren Wilson, som 9. august skød og dræbte teenageren Michael Brown.

Der ventes uro, hvis Wilson frikendes og kan vende tilbage i tjeneste i St. Louis-forstaden Ferguson.

Delstatens guvernør Jay Nixon har også indsat nationalgarden for at komme eventuel ballade i forkøbet, skriver flere amerikanske medier.

Nationalgarden blev også indsat i sommer, da gaden stod i brand, og de lokale politistyrker havde svært ved at håndtere situationen, som var ekstremt tilspidset på grund af vreden over Darren Wilsons drab på den ubevæbnede demonstrant.

Afgørelsen ventes snart, lyder det mandag aften dansk tid fra myndighederne i delstaten.

Uroen i Ferguson blussede op og tog fart i forstaden efter 9. august, da Michael Brown blev skudt, og der har været stor nervøsitet i byen, mens afgørelsen er under vejs.

Wilson vil sandsynligvis blive afskediget, hvis han bliver dømt, mens han straks kan vende tilbage i tjeneste, hvis han går fri, sagde politichef Tom Jackson forleden til tv-kanalen KSDK.

En gruppe demonstranter var i weekenden samlet uden for et politikontor, hvor de stod og rakte armene i vejret i en symbolsk gestus for overgivelse.

Vidner har berettet, at Michael Brown gjorde det samme, da han blev skudt af Darren Wilson under sammenstød i august.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip