Drabelig sag i Virum: 45-årig er tiltalt for drabsforsøg med mælkekarton

Skrevet af admin

28/01/2015

Mest læste i dag

Konen lå og sov i soveværelset, da hendes 46-årige mand pludselig slog hende flere gange i hovedet med en liter frossen mælk.

Sådan mener anklagemyndigheden, at et drabsforsøg på en kvinde i Virum begyndte klokken 04.45 om morgenen 29. marts sidste år.

Den 46-årige mand tog ifølge anklageskriftet kvælertag om konens hals, efter at han havde slået hende med mælkekartonen.

Konen fik dog kæmpet sig fri fra mandens halsgreb, og det blev derfor kun ved drabsforsøg, lyder det i anklageskriftet.

Manden var efter anholdelsen indlagt til psykiatrisk behandling. Han sidder nu varetægtsfængslet på normal vis.

Det er uvist, hvordan han forholder sig til anklagen om drabsforsøg.

Sagen skal for et nævningeting ved Retten i Lyngby.

/ritzau/