Forside Nyheder To dræbt i glatføreulykke ved Randers

To dræbt i glatføreulykke ved Randers

To dræbt i glatføreulykke ved Randers

Lige nu læser andre

To personer har fredag morgen mistet livet i en trafikulykke nær Randers, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

– Der er tale om to biler, der er kørt sammen, og to personer er dræbt, fortæller Marianne Morgen, der er kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi.

Ulykken skete cirka klokken kvart i otte fredag morgen på Fårupvej i den lille by Nørbæk, som ligger nordvest for Randers.

– De to dræbte befandt sig i den samme bil, lyder det fra Marianne Morgen, som oplyser, at årsagen til ulykken var glat føre.

Læs også

Flere politikredse oplyser fredag morgen til Ritzau, at der er meget glat, navnlig i det jyske.

Hos Sydøstjyllands Politi, som dækker den østlige del af Jylland mellem Kolding og Skanderborg, melder politiets vagtchef om isslag. Men bilisterne i kredsen har formået at undgå uheld.

Værre har morgentrafikken set ud i Nordjylland, hvor politiets vagtchef melder om otte uheld i området fra Aalborg ned gennem Himmerland i de tidlige timer.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK