Dramatisk biljagt: Tyv brækkede ryggen - ‘kollega’ gemte sig oppe i et træ

Der var drama i Herning i nat, da politiet måtte jagte to formodede biltyve.

Det skriver Herning Folkeblad. 

En patrulje fik klokken 00.50 øje på en amerikanerbil, som tidigere var meldt stjålet. Betjentene signalerede til bilen og bad føreren stoppe, men det ønskede han åbenlyst ikke.

De forsøgte i stedet at køre fra politiet, hvorfor situationen pludselig forvandlede sig til en biljagt fra Herning over Sunds til Simmelkær. Her endte jagten brat, da føreren af den stjålne bil mistede herredømmet og kørte galt.

Begge biltyve forsøgte at slippe væk. Føreren af bilen måtte dog opgive, da det viste sig, at han havde brækket ryggen.

Imens stak passagereren i bilen af, men flugten var en stakket frist.

Betjentene tilkaldte en hundepatrulje, som fulgte mandens spor til foden af et træ.

- Betjentene kunne godt nok ikke se nogen oppe i træet, men de råbte alligevel op i mørket, at han skulle komme ned. Og ganske rigtigt svarede en stemme deroppefra, at så skulle de flytte hundene først, fortæller vagtchef Ole Vanghøj til Herning Folkeblad. Biltyven med den brækkede ryg er indlagt.

I dag afgør politiet om makkerparret skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip