Forside Nyheder Dronningen sender kondolencebrev til Sydafrika

Dronningen sender kondolencebrev til Sydafrika

Dronningen sender kondolencebrev til Sydafrika

Lige nu læser andre

Dronning Margrethe har sendt et kondolencebrev fredag morgen til Sydafrika i forbindelse med Nelson Mandelas død. Det bekræfter Kongehuset.

Dronning Margrethe har flere gang personligt mødt den nu afdøde tidligere sydafrikanske præsident.

Blandt andet i København, hvor Nelson Mandela var på et todages statsbesøg tilbage i 1999.

Besøget i Danmark var ét i rækken af de lande, som havde støttet kampen mod apartheid, og som den 80-årige sydafrikanske præsident aflagde besøg.

Læs også

Nelson Mandela blev hentet i lufthavnen af dronning Margrethe og prins Henrik. Og 15. marts 1999 var han til gallamiddag med kongeparret.

Nelson Mandela har to gange tidligere besøgt Danmark. Første gang i februar 1992 som leder af Den Afrikanske Nationalkongres (ANC). Anden gang var i marts 1995, da han som Sydafrikas præsident deltog i FN’s sociale topmøde i København.

I 1996 var dronningen, prinsen og kronprins Frederik i Sydafrika, hvor de blev modtaget af Nelson Mandela. Ved den lejlighed modtog Mandela Elefantordenen af dronningen.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: